Det har været spændende at deltage i denne læringsproces, som jeg vil kalde for ”learning by doing”, da vi har fået en teoretisk viden om webblogs i form af holdundervisning og forelæsninger. Selve den praktiske udførelse har været under udarbejdelsen af vores blog, blogindlæg og kommentarer.
Vi har prøvet at været meddeltagere i den sociale deltagelseskultur (Participatory culture: Jenkins 2007). Jenkins (2007) definition på en social deltagelseskultur:
”En social deltagelseskultur er en kultur med relativt lave barrierer for kunstnerisk udtryk og civil deltagelse, med stærk støtte til at skabe og dele ens produktion og med en form for uformelt mentorskab, hvorved det den mest erfarne deltager ved bliver formidlet videre til nybegynderne.”
I min studiegruppe fortalte de mere erfarne gruppemedlemmer nybegynderne om blogs og nogle af deres fundamentale funktioner, så jeg oplevede dermed Jenkins teori i praksis.
Den sociale deltagelseskultur forbinder man især med Web 2.0. Hvor Web 2.0 står for en mere social involvering og en tovejskommunikation for den enkelte bruger. Hvor Web 1.0 tog mere udgangspunkt i det individuelle udtryk og bestod hovedsagligt af en envejskommunikation. Web 2.0 bliver også yderligere teoretiseret i Maness (2006) artikel. Han benytter følgende nøgleord om Web 2.0: ”Web 2.0, Library 2.0, Blog, Wiki, Streaming media, Social network, Tagging, Rss, Mashup”. Jeg synes også, disse begreber er meget dækkende for Web 2.0 begrebet, da der er en stor brugerfokus i Web 2.0. Der er en stor anvendelse af de sociale teknologier som f.eks. Blog, Wiki, og sociale network, som feks. Facebook og Twitter, hvor der foregår en dynamisk dialog mellem brugerne.
Vi har skrevet, læst og været kreative i forbindelse med udfærdigelsen af bloggen. Bloggen er et relativ nyere vidensmedie, som også indgår i den fælles mediehistorie. (Refereret fra Bang og Dalsgaard, 2008, s. side 4) flg.:
”Bolter & Grusin (1999) kalder dette fænomen for remediering, og mener, at det er eksemplarisk for alle nye teknologier. De definer remediering således”:
”We call the representation of one medium in another remediation” (s. 45)
Siden hen har man oplevet mange vidensmedier, som er blevet remedieret til et nyere vidensmedie. F.eks. e-bogen er et godt eksempel på remediering, hvor den traditionelle papirbog er blevet elektronisk. Det medføre at e-bogen har mange flere funktioner, f.eks. kan man søge efter tekststykker i e-bogen, tilføje noter, bruge den integrerede ordbog eller leksikon. Webblogs er en form for videreudvikling af de vidensmediet avisartikler, Internettet er en remediering af tv, og Internettet er en remediering af telegrafen.
Vi har egentlig også været en slags græsrodsjournalist, da blogskrivning også kaldes for græsrodsjournalistik. Lankshear og Knobel (2007) kalder græsrodsjournalistik for en kollaborativ skrivning. Vi har skullet samarbejde for færdiggørelsen af denne blog, så vi har prøvet den kollaborativ skrivning. Vi har også været producenter og forbrugere samt distributører og forfattere.
Til sidst vil jeg afslutte med lidt kritisk refleksion over mine egne blogindlæg. Startende med indlægget om ”Hvad skal vi forstå ved e-bøger? Der er formentlig en større del af indlægget, som kun er på redegørende niveau, da jeg skal forklare og omformulere, hvad der står i en anden artikel. Jeg synes nu, det er en spændende artikel med nogle epokegørende tiltag indenfor uddannelsesverden. Den giver oven i købet eksempler på nogle af fremtidens måske kommende arbejdsfunktioner for en bibliotekar. Måske får bibliotekarer flere nye titler i fremtiden?
Det andet indlæg ”Hvordan bliver e-bøger formidlet på bibliotekerne? Tja, jeg har skrevet begrundelse for mit valg af Odense bibliotek. Jeg synes også, et Medielab er en genial ide, som andre biblioteker kunne blive inspireret af. Måske er der allerede mange Medielabs rundt i det ganske danske land? Jeg har ikke så meget at sige om mine kommentarer umiddelbart. Måske blev min kritisk refleksion ikke så personlig, men jeg fik nævnt nogle af de vigtige forskere og deres teorier.
Bang, J. og Dalsgaard, C. (2008): Digital forskningsformidling. Kommunikative potentialer ved at anvende Web 2.0 til Videnskonstruktion. Læring & medier (LOM), nr. 1. Lokaliseret på www 18-06-2010 http://www.forskningsnettet.dk/sites/default/files/file/LOM/digital_forskningsformidling.pdf
Bolter, J. David & Grusin, R (1999). Remediation: Understanding New Media. The MIT Press.
Colin Lankshear & Michelle Knobel (2007): Sampling ’the New’ in New Literacies. I A New Literacies Sampler. Peter Lang, s. 1-24
Jenkins m.fl. (2007): Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century. The MacArthur Foundations ”whitepaper”.
Maness, Jack M. (2006): “Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries.” I: Webology, Volume 3, Number 2, June 2006. URL: http://www.webology.ir/2006/v3n2/a25.html
