Jeg synes, det kunne være spændende at undersøge Odense Centralbiblioteks formidling af e-bøger, da nogle af mine medstuderende har undersøgt andre af de danske biblioteker og deres formidling af e-bøger.
På Odense Centralbiblioteks hjemmeside har de et link til deres Medielab i bunden af hjemmesiden. Deres Medielab er et område med forskellige digitale produkter, som brugerne kan få lov til at teste, såsom e-bogslæsere, netmusik, 2 D koder, filmstriben og netlydbøger. Der er også arrangeret tre små introduktionskurser i vinterhalvåret for særligt interesseret i e-bogslæsere. Biblioteket har også indkøbt forskellige typer af e-bogslæser, som brugerne kan afprøve i deres Medielab. Ydermere har de udfærdiget test eller anbefalinger på de forskellige nyindkøbte e-bogslæsere og lagt dem ud på deres hjemmeside til gavn for brugerne.
I forhold til e-bøger er der også link til på biblioteket egen hjemmeside til informationer om e-bøger. Hvis brugerne er interesseret i download af e-bøger, så henviser de til bibliotekets to databaser (e-bib.dk og eBogsbibliotek.dk).
Konklusion: Jeg synes, deres tiltag med et Medielab er en rigtigt god ide, da det giver brugerne mulighed for at afprøve nogle af de nye digitale medier. Der er også et social aspekt ved dette, fordi det giver brugerne fra forskellige sociale klasser adgang til den nye teknologi. Den viden er vigtig i vores informationssamfund for samfundsborgerne fra alle sociale lag.
Bibliotekets hjemmeside er nem og overskuelig, den giver forskellige brugbare informationer om e-bøger og e-bogslæsere. E-bøgerne kan blive download fra biblioteks to databaser, e-bib.dk og e-bogsbibliotek. dk. På ebogsbibliotek.dk database har de kun 1000 e-bøger. Det er et forholdsvis lille antal e-bøger. Den anden database har 1086 poster, så det er heller ikke et overvældende antal e-bøger. Disse databaser bruges også af de andre danske biblioteker.
torsdag den 14. oktober 2010
Hvordan bliver e-bøgerne formidlet på bibliotekerne?
torsdag den 7. oktober 2010
Fan fiction som ny literacy
Denne opfattelse er Knobel og Lankshear kun til dels enig i. Ifølge dem, skal begrebet først og fremmest opfattes i flertal, og for dem er "literacies" et langt mere socialt begreb. I forhold til fan fiction kan det udledes fra deres holdninger, at kulturen er en slags afart af den oprindelige forståelse af en literacy. Nok kan man skrive og læse, men det gøres på baggrund af en i forvejen eksisterende tekst - man skaber noget ud fra noget andet, og dette kan kun gøres i fællesskaber. Fællesskaberne er således bestående af forfatteren på den ene side, der skriver den oprindelige tekst, og dermed lægger op til den deltagelseskultur, som fan fiction er. På den anden side er der deltagerne, der bruger deres færdigheder til at skabe noget nyt ud fra noget andet. Altså er der et fællasskab forfatter og deltagere imellem, forstået på den måde, at forfatteren er den ene del af fællesskabet, som resten af fællesskabet så tager udgangspunkt i.
Hermed har vi en ny literacy som, i stedet for at være et kedeligt begreb, er et socialt fællesskab, der med den deltagelseskultur det er en del af, giver alle mulighed for at udfolde sig kunsterisk ved brug af deres evner, og være en del af et fællesskab hvor alle grundlæggende set har de samme interesser.
// Tenna
Fænomenet ”fan fiction” med inspiration fra Henry Jenkins
Selvom Jenkins er ganske begejstret for denne deltagelseskultur, er der en bagside af medaljen. I den vestlige verden lever vi næsten alle i samfund hvor landegrænserne lige så stille udviskes. Vi ved alle - eller vi har i hvert fald mulighed for at finde ud af - hvad der sker i andre lande og kulturerne landene imellem begynder efterhånden at blande sig med hinanden. Det medfører en tid med konstante forandringer og dette kan skabe en vis utryghed.
Vores reaktion på forandringerne kan heller ikke rigtig skemalægges (endnu), da det er et samfund vi, så at sige, selv har opfundet, og vi skal først til at lære hvordan det egentlig fungerer. Derfor er der, i forbindelse med fan fiction, heller ingen der har svaret på hvor meget eller hvor lidt kontrol der skal være over fans' brug af forfatternes/forlagenes og filmselskabernes produkter.
// Tenna
Spørgsmål 1 til uge 39: Hvad skal vi forstå ved e-bøger?
E-bøger er en slags elektroniske bøger. E-bøger fås i mange formater med forskellige funktioner tilknyttet. E-bogen kan bestå af en helt almindelig tekstfil, som feks. kan indeholde en traditionel bogs indhold. Der findes ligeledes mere avancerede formater, som bliver understøttet med lyd og video. E-bogen kan bla. aflæses på en e-bogslæser, Ipad, mobil eller en almindelig computer. Den mest gængse e-bogslæser er på størrelse med en A5 side, og den består af en skærm og vejer ca. 300 g. Den kan fremvise billeder og tekst i sorte og hvide nuancer. De mindste e-bøger kan indeholde ca. 300 bøger. Der er dog mulighed for udvidelse af disse e-bøgers kapacitet med et lagerkort.
I USA er e-bogen mere populær end i Danmark, måske fordi de har et større udvalg af forskellige e-bøger og e-bogslæsere. Udvalget af de dansksprogede e-bøger i Danmark er desværre noget begrænset endnu. Det hænger antageligt sammen med, det ikke er økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt. Udvalget af e-bøger bliver forhåbentlig større og mere varieret i fremtiden i Danmark. Ligeledes vil efterspørgsel formodentlig blive større. Dette vil være medvirkende faktorer til en styrkelse af e-bogens position i Danmark.
I staten Massachusetts i USA på Cushing Academy er en traditionel privat high school. Der er de i gang med et epokegørende fremtidsorienteret projekt i deres bibliotek. I biblioteket har de udskiftet hovedparten af bøgerne med computere, e-bøger og e-bogslæsere. Deres bibliotek har fået et meget forandret udseende, og det ligner ikke et traditionel bibliotek længere. Indretningen består nu af en cafe, lænestole og tre store fladskærme med forskellige nyhedskanaler kørende. Der står også flere fastnetcomputere med fladskærme, disse computere giver adgang til flere forskellige databaser, og de afløser således de traditionelle opslagsværker på bogform.
Tom Corbett, som er chefbibliotekar på det pågældende bibliotek, udtaler:” De flest opgaver på gymnasieniveau løses bedst ved hjælp af databaser, ikke ved hjælp af bøger”. Han udtaler også: ”Det bliver i fremtiden bibliotekarens opgave at vedligeholde dem og supplere dem med gode websites, så eleverne altid vil have en samling af relevant og seriøst indhold at bruge til deres opgaver i stedet for selv at søge information på tilfældige websider”. Denne nyskabelse på det konkrete high Schools bibliotek betyder, at de studerende nu har adgang til fem millioner bøger i stedet for 20.000 bøger, som der var på biblioteket førhen.
Det har faktisk været nødvendigt med ansættelse af flere bibliotekarer, da deres arbejdsopgaver har ændret sig væsentlig, og antallet af arbejdsopgaver er vokset. Bibliotekarerne sidder ikke længere kun på biblioteket, de arbejder nu fysisk på hele skolen. I klasselokalerne skal de bla. undervise de studerende i søgning på Internettet og i databaser, og så skal de lære at selektere mellem de mange informationer og foretage kildevurderinger. Bibliotekarerne kan også tage bøgerne ind i klasselokalerne via de elektroniske tavler. Tom Corbett siger yderligere ” Vi skal stadigvæk give hjælp og støtte i den enorme mængde af digitalt indhold – en uddannet bibliotekar vil være endnu mere nødvendig i fremtiden for at håndtere adgang til den bedste information i den akademiske verden”.
Dette var en lille rapport fra USA…………Er det tænkelig med et lignede scenarie på et dansk gymnasium eller universitet ? Jeg vil gerne høre nogle kommentarer fra mine kære medstuderende ……………..
Kilde:
Litteratursiden/april2010/side 18 – 35. Tema ”Når bøgerne bliver elektroniske”.