Jeg synes, det kunne være spændende at undersøge Odense Centralbiblioteks formidling af e-bøger, da nogle af mine medstuderende har undersøgt andre af de danske biblioteker og deres formidling af e-bøger.
På Odense Centralbiblioteks hjemmeside har de et link til deres Medielab i bunden af hjemmesiden. Deres Medielab er et område med forskellige digitale produkter, som brugerne kan få lov til at teste, såsom e-bogslæsere, netmusik, 2 D koder, filmstriben og netlydbøger. Der er også arrangeret tre små introduktionskurser i vinterhalvåret for særligt interesseret i e-bogslæsere. Biblioteket har også indkøbt forskellige typer af e-bogslæser, som brugerne kan afprøve i deres Medielab. Ydermere har de udfærdiget test eller anbefalinger på de forskellige nyindkøbte e-bogslæsere og lagt dem ud på deres hjemmeside til gavn for brugerne.
I forhold til e-bøger er der også link til på biblioteket egen hjemmeside til informationer om e-bøger. Hvis brugerne er interesseret i download af e-bøger, så henviser de til bibliotekets to databaser (e-bib.dk og eBogsbibliotek.dk).
Konklusion: Jeg synes, deres tiltag med et Medielab er en rigtigt god ide, da det giver brugerne mulighed for at afprøve nogle af de nye digitale medier. Der er også et social aspekt ved dette, fordi det giver brugerne fra forskellige sociale klasser adgang til den nye teknologi. Den viden er vigtig i vores informationssamfund for samfundsborgerne fra alle sociale lag.
Bibliotekets hjemmeside er nem og overskuelig, den giver forskellige brugbare informationer om e-bøger og e-bogslæsere. E-bøgerne kan blive download fra biblioteks to databaser, e-bib.dk og e-bogsbibliotek. dk. På ebogsbibliotek.dk database har de kun 1000 e-bøger. Det er et forholdsvis lille antal e-bøger. Den anden database har 1086 poster, så det er heller ikke et overvældende antal e-bøger. Disse databaser bruges også af de andre danske biblioteker.
torsdag den 14. oktober 2010
Hvordan bliver e-bøgerne formidlet på bibliotekerne?
torsdag den 7. oktober 2010
Fan fiction som ny literacy
Den oprindelige definition på, ifølge ordbogen, på en literacy er "evnen til at skrive og læse" eller blot "læse-og skrivefærdigheder". Denne definition lægger op til, at begrebet er en betegnelse for et enkelt individs evner.
Denne opfattelse er Knobel og Lankshear kun til dels enig i. Ifølge dem, skal begrebet først og fremmest opfattes i flertal, og for dem er "literacies" et langt mere socialt begreb. I forhold til fan fiction kan det udledes fra deres holdninger, at kulturen er en slags afart af den oprindelige forståelse af en literacy. Nok kan man skrive og læse, men det gøres på baggrund af en i forvejen eksisterende tekst - man skaber noget ud fra noget andet, og dette kan kun gøres i fællesskaber. Fællesskaberne er således bestående af forfatteren på den ene side, der skriver den oprindelige tekst, og dermed lægger op til den deltagelseskultur, som fan fiction er. På den anden side er der deltagerne, der bruger deres færdigheder til at skabe noget nyt ud fra noget andet. Altså er der et fællasskab forfatter og deltagere imellem, forstået på den måde, at forfatteren er den ene del af fællesskabet, som resten af fællesskabet så tager udgangspunkt i.
Hermed har vi en ny literacy som, i stedet for at være et kedeligt begreb, er et socialt fællesskab, der med den deltagelseskultur det er en del af, giver alle mulighed for at udfolde sig kunsterisk ved brug af deres evner, og være en del af et fællesskab hvor alle grundlæggende set har de samme interesser.
// Tenna
Denne opfattelse er Knobel og Lankshear kun til dels enig i. Ifølge dem, skal begrebet først og fremmest opfattes i flertal, og for dem er "literacies" et langt mere socialt begreb. I forhold til fan fiction kan det udledes fra deres holdninger, at kulturen er en slags afart af den oprindelige forståelse af en literacy. Nok kan man skrive og læse, men det gøres på baggrund af en i forvejen eksisterende tekst - man skaber noget ud fra noget andet, og dette kan kun gøres i fællesskaber. Fællesskaberne er således bestående af forfatteren på den ene side, der skriver den oprindelige tekst, og dermed lægger op til den deltagelseskultur, som fan fiction er. På den anden side er der deltagerne, der bruger deres færdigheder til at skabe noget nyt ud fra noget andet. Altså er der et fællasskab forfatter og deltagere imellem, forstået på den måde, at forfatteren er den ene del af fællesskabet, som resten af fællesskabet så tager udgangspunkt i.
Hermed har vi en ny literacy som, i stedet for at være et kedeligt begreb, er et socialt fællesskab, der med den deltagelseskultur det er en del af, giver alle mulighed for at udfolde sig kunsterisk ved brug af deres evner, og være en del af et fællesskab hvor alle grundlæggende set har de samme interesser.
// Tenna
Fænomenet ”fan fiction” med inspiration fra Henry Jenkins
Fan fiction er en slags græsrodsbevægelse hvor "uautoriserede" kan tilføje deres egne ideer til en eksisterende tekst, eksempelvis en roman. Fan fiction gør det muligt for os at engagere os fuldt ud i fantasiens verden. Vi har nu mulighed for ikke længere blot at være passive fans, men derimod aktive fans der kan deltage engageret i forfatterens arbejde. Vi kan udbygge vores egen fantasi som unægtelig vil sættes i gang, når vi læser en god bog. De tanker forfatterens ord starter hos os, har vi mulighed for at få ned på skrift som et bidrag til en anden og måske anderledes synsvinkel på den pågældende tekst.
Selvom Jenkins er ganske begejstret for denne deltagelseskultur, er der en bagside af medaljen. I den vestlige verden lever vi næsten alle i samfund hvor landegrænserne lige så stille udviskes. Vi ved alle - eller vi har i hvert fald mulighed for at finde ud af - hvad der sker i andre lande og kulturerne landene imellem begynder efterhånden at blande sig med hinanden. Det medfører en tid med konstante forandringer og dette kan skabe en vis utryghed.
Vores reaktion på forandringerne kan heller ikke rigtig skemalægges (endnu), da det er et samfund vi, så at sige, selv har opfundet, og vi skal først til at lære hvordan det egentlig fungerer. Derfor er der, i forbindelse med fan fiction, heller ingen der har svaret på hvor meget eller hvor lidt kontrol der skal være over fans' brug af forfatternes/forlagenes og filmselskabernes produkter.
// Tenna
Selvom Jenkins er ganske begejstret for denne deltagelseskultur, er der en bagside af medaljen. I den vestlige verden lever vi næsten alle i samfund hvor landegrænserne lige så stille udviskes. Vi ved alle - eller vi har i hvert fald mulighed for at finde ud af - hvad der sker i andre lande og kulturerne landene imellem begynder efterhånden at blande sig med hinanden. Det medfører en tid med konstante forandringer og dette kan skabe en vis utryghed.
Vores reaktion på forandringerne kan heller ikke rigtig skemalægges (endnu), da det er et samfund vi, så at sige, selv har opfundet, og vi skal først til at lære hvordan det egentlig fungerer. Derfor er der, i forbindelse med fan fiction, heller ingen der har svaret på hvor meget eller hvor lidt kontrol der skal være over fans' brug af forfatternes/forlagenes og filmselskabernes produkter.
// Tenna
Spørgsmål 1 til uge 39: Hvad skal vi forstå ved e-bøger?
E-bøger er en slags elektroniske bøger. E-bøger fås i mange formater med forskellige funktioner tilknyttet. E-bogen kan bestå af en helt almindelig tekstfil, som feks. kan indeholde en traditionel bogs indhold. Der findes ligeledes mere avancerede formater, som bliver understøttet med lyd og video. E-bogen kan bla. aflæses på en e-bogslæser, Ipad, mobil eller en almindelig computer. Den mest gængse e-bogslæser er på størrelse med en A5 side, og den består af en skærm og vejer ca. 300 g. Den kan fremvise billeder og tekst i sorte og hvide nuancer. De mindste e-bøger kan indeholde ca. 300 bøger. Der er dog mulighed for udvidelse af disse e-bøgers kapacitet med et lagerkort.
I USA er e-bogen mere populær end i Danmark, måske fordi de har et større udvalg af forskellige e-bøger og e-bogslæsere. Udvalget af de dansksprogede e-bøger i Danmark er desværre noget begrænset endnu. Det hænger antageligt sammen med, det ikke er økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt. Udvalget af e-bøger bliver forhåbentlig større og mere varieret i fremtiden i Danmark. Ligeledes vil efterspørgsel formodentlig blive større. Dette vil være medvirkende faktorer til en styrkelse af e-bogens position i Danmark.
I staten Massachusetts i USA på Cushing Academy er en traditionel privat high school. Der er de i gang med et epokegørende fremtidsorienteret projekt i deres bibliotek. I biblioteket har de udskiftet hovedparten af bøgerne med computere, e-bøger og e-bogslæsere. Deres bibliotek har fået et meget forandret udseende, og det ligner ikke et traditionel bibliotek længere. Indretningen består nu af en cafe, lænestole og tre store fladskærme med forskellige nyhedskanaler kørende. Der står også flere fastnetcomputere med fladskærme, disse computere giver adgang til flere forskellige databaser, og de afløser således de traditionelle opslagsværker på bogform.
Tom Corbett, som er chefbibliotekar på det pågældende bibliotek, udtaler:” De flest opgaver på gymnasieniveau løses bedst ved hjælp af databaser, ikke ved hjælp af bøger”. Han udtaler også: ”Det bliver i fremtiden bibliotekarens opgave at vedligeholde dem og supplere dem med gode websites, så eleverne altid vil have en samling af relevant og seriøst indhold at bruge til deres opgaver i stedet for selv at søge information på tilfældige websider”. Denne nyskabelse på det konkrete high Schools bibliotek betyder, at de studerende nu har adgang til fem millioner bøger i stedet for 20.000 bøger, som der var på biblioteket førhen.
Det har faktisk været nødvendigt med ansættelse af flere bibliotekarer, da deres arbejdsopgaver har ændret sig væsentlig, og antallet af arbejdsopgaver er vokset. Bibliotekarerne sidder ikke længere kun på biblioteket, de arbejder nu fysisk på hele skolen. I klasselokalerne skal de bla. undervise de studerende i søgning på Internettet og i databaser, og så skal de lære at selektere mellem de mange informationer og foretage kildevurderinger. Bibliotekarerne kan også tage bøgerne ind i klasselokalerne via de elektroniske tavler. Tom Corbett siger yderligere ” Vi skal stadigvæk give hjælp og støtte i den enorme mængde af digitalt indhold – en uddannet bibliotekar vil være endnu mere nødvendig i fremtiden for at håndtere adgang til den bedste information i den akademiske verden”.
Dette var en lille rapport fra USA…………Er det tænkelig med et lignede scenarie på et dansk gymnasium eller universitet ? Jeg vil gerne høre nogle kommentarer fra mine kære medstuderende ……………..
Kilde:
Litteratursiden/april2010/side 18 – 35. Tema ”Når bøgerne bliver elektroniske”.
søndag den 26. september 2010
Library 2.0
Online aktiviteter vokser og brugerne har endnu flere muligheder for informationssøgning og det betyder bibliotekerne nu er i konkurrence med andre kulturinstitutioner og tilbud. De har ikke samme tiltrækningskræft længere, som førhen da information var på få hænder. Hvad gør man så? Jo, man lader bibliotekerne komme til brugerne gennem internettet og forsøge at bringe det gamle medie ind i det nye. Library 2.0 er altså en sammensmeltning af det traditionelle biblioteks service og web 2.0.
En konkret definition eksistere ikke endnu, men rigtig mange folk i faget har givet deres bud. Fx i Jack M. Maness artikel; `Library 2.0 Theory: Web 2.0 and its Implications for Libraries (06)´ fremstilles fire centrale elementer som menes at kunne dække begrebet:
- Brugercenteret
- Multi-medie oplevelser
- Sociale berigelser
- Samfunds innovativt
Et andet alternativ er Holmberg, Huvila, Kronqvist-Berg og Widén-Wulffs artikel; `What is library 2.0 (08)´ Via en undersøgelse at the department of Information Studies ved Åbo Akademi deltog 29 bibliotekarer, fra bade akademisk og offentlige biblioteker, som blev spurgte om hvad de mente Library 2.0 var. Deltagere svarede frit på spørgsmålet som de fik fem minutter til hvor de ikke måtte diskutere eller have kontakt med andre. Deres svar blev indekseret og deres nøgleord analyseret. De 7 mest brugte var:
- Gensidig påvirkning – den vigtigste (flere om en ting)
- Brugere
- Deltagelse
- Biblioteker og biblioteks services
- Web og web 2.0
- Sociale aspekter
- Teknologi og værktøjer
Der er i høj grad ting som går igen fra disse to artikler som fx den sociale tilgang, deltagelse, multi-medie og brugerne i centrum. Ydermere igennem de forskellige folk i faget jeg er stødt på i artiklerne er deres bud, selvom de beskæftiger sig med forskellige udgangspunkter, at Library 2.0s centrale elementer handler om at finde og dele informationer, social aktivitet og skabe relationer mellem mennesker på nettet ved brug af forskellige kommunikationsværktøjer som fx forums, chats og blogs.
Brugerne deltager selv aktivt i at skabe og uddele informationer. Der er adgang til forskellige medieformer som fx video og musik. Det er bruger-tilgængeligt med IM, MSN, Facebook, Wikis og den vigtigste af dem alle; fællesskabs service. Det er det 21 århundredes bibliotek. Rig på kontekst, fylde, sociale oplevelser og aktivitet, men det er dog vigtigt at bide mærke i at det hele tiden er under udvikling og det derfor er det svært at sætte de rigtige ord og elementer på begrebet. De fungere nu, men det er ikke til at sige om de bliver ved med det.
- Hintze
En konkret definition eksistere ikke endnu, men rigtig mange folk i faget har givet deres bud. Fx i Jack M. Maness artikel; `Library 2.0 Theory: Web 2.0 and its Implications for Libraries (06)´ fremstilles fire centrale elementer som menes at kunne dække begrebet:
- Brugercenteret
- Multi-medie oplevelser
- Sociale berigelser
- Samfunds innovativt
Et andet alternativ er Holmberg, Huvila, Kronqvist-Berg og Widén-Wulffs artikel; `What is library 2.0 (08)´ Via en undersøgelse at the department of Information Studies ved Åbo Akademi deltog 29 bibliotekarer, fra bade akademisk og offentlige biblioteker, som blev spurgte om hvad de mente Library 2.0 var. Deltagere svarede frit på spørgsmålet som de fik fem minutter til hvor de ikke måtte diskutere eller have kontakt med andre. Deres svar blev indekseret og deres nøgleord analyseret. De 7 mest brugte var:
- Gensidig påvirkning – den vigtigste (flere om en ting)
- Brugere
- Deltagelse
- Biblioteker og biblioteks services
- Web og web 2.0
- Sociale aspekter
- Teknologi og værktøjer
Der er i høj grad ting som går igen fra disse to artikler som fx den sociale tilgang, deltagelse, multi-medie og brugerne i centrum. Ydermere igennem de forskellige folk i faget jeg er stødt på i artiklerne er deres bud, selvom de beskæftiger sig med forskellige udgangspunkter, at Library 2.0s centrale elementer handler om at finde og dele informationer, social aktivitet og skabe relationer mellem mennesker på nettet ved brug af forskellige kommunikationsværktøjer som fx forums, chats og blogs.
Brugerne deltager selv aktivt i at skabe og uddele informationer. Der er adgang til forskellige medieformer som fx video og musik. Det er bruger-tilgængeligt med IM, MSN, Facebook, Wikis og den vigtigste af dem alle; fællesskabs service. Det er det 21 århundredes bibliotek. Rig på kontekst, fylde, sociale oplevelser og aktivitet, men det er dog vigtigt at bide mærke i at det hele tiden er under udvikling og det derfor er det svært at sætte de rigtige ord og elementer på begrebet. De fungere nu, men det er ikke til at sige om de bliver ved med det.
- Hintze
onsdag den 22. september 2010
Hvad er det egentlig ved internettet som fanger de unge?
Man kan sagtens tro det er narcissisme, popularitetskonkurrencer og mini berømmelse der gør at mange unge i dag er på nettet. Men, vi får faktisk også opfyldt nogle grundlæggende sociale behov igennem denne kommunikationsmåde. I hvert fald hvis man spørg Malene Charlottes Larsen. Hendes artikel; `Sociale netværkssider og digital ungdom – Når unge praktiserer venskaber på nettet (09)´ studere unges brug af online kommunikation med vægt på Arto. Ud fra artiklen er det ikke de eksploderende mængder af sex på nettet der trækker, men vedligeholdelse af venskaber.
Det at dyrke bekendtskaber på nettet betyder meget i dag. Det bruges til at hænge ud, få nye venner, styrke forbindelser, deltage socialt og være opdateret på nyheder. Det er ikke nødvendigvis indholdet der betyder noget, men bare det at kommunikere. Dette kalder George Simmel for Sociability; legende selskabelighed. Det at snakke samme online har lige så høj kurs som at være social udenfor computeren. Online/offline smelter sammen og er man ikke online, går man altså glip af den sociale fællesskabsfest.
Ved hjælp af statusopdateringer, massekommunikation og mikroblogging som findes fx på Facebook og Twitter, kan de nu være endnu mere opdateret og tættere på hinanden end nogensinde før. Pointen med at gå væk fra computeren var førhen at man ikke ville være tilgængelig, men nu er det at være offline også en del af at være online. De skriver tit hvor de er/på vej hen inden de går offline.
Online venskaber kan let ses som overfladiske og et led i at få så mange venner så muligt, men Larsen mener ikke, at unges venskaber generelt skal ses på den måde. Deres sociale tilknytning har utvivlsomt udvidet sig, men hun mener de sagtens kan se forskel på deres tætte venner udenfor cyberspace og dem som de engang imellem prikker til online.
Chayko (amerikanske lektor i sociologi) mener det er vigtigt at have begge slags relationer, både online/offline og den ene er ikke nødvendigvis mere værdifuld end den anden. Det er helt klart noget mange unge vil være enige i... og det er jeg også! Det skal der selvfølgelig også være plads til. :)
- Hintze
Det at dyrke bekendtskaber på nettet betyder meget i dag. Det bruges til at hænge ud, få nye venner, styrke forbindelser, deltage socialt og være opdateret på nyheder. Det er ikke nødvendigvis indholdet der betyder noget, men bare det at kommunikere. Dette kalder George Simmel for Sociability; legende selskabelighed. Det at snakke samme online har lige så høj kurs som at være social udenfor computeren. Online/offline smelter sammen og er man ikke online, går man altså glip af den sociale fællesskabsfest.
Ved hjælp af statusopdateringer, massekommunikation og mikroblogging som findes fx på Facebook og Twitter, kan de nu være endnu mere opdateret og tættere på hinanden end nogensinde før. Pointen med at gå væk fra computeren var førhen at man ikke ville være tilgængelig, men nu er det at være offline også en del af at være online. De skriver tit hvor de er/på vej hen inden de går offline.
Online venskaber kan let ses som overfladiske og et led i at få så mange venner så muligt, men Larsen mener ikke, at unges venskaber generelt skal ses på den måde. Deres sociale tilknytning har utvivlsomt udvidet sig, men hun mener de sagtens kan se forskel på deres tætte venner udenfor cyberspace og dem som de engang imellem prikker til online.
Chayko (amerikanske lektor i sociologi) mener det er vigtigt at have begge slags relationer, både online/offline og den ene er ikke nødvendigvis mere værdifuld end den anden. Det er helt klart noget mange unge vil være enige i... og det er jeg også! Det skal der selvfølgelig også være plads til. :)
- Hintze
mandag den 20. september 2010
Litteracies unveiled (uge 37 grp 2)
Litteracies ifølge Lankshear og Knobel (dette skulle så være opgave1):
- At læse et H.C. Andersen eventyr online er en gammel litteracy da der ikke synes at være nyt ”Ethos Stuff” (jvf foregående blog) tilstede.
- At deltage i en Wiki er en ”NL” af den paradigmatiske variant, da vi her taler om cooperativt forfatterskab vha. ny teknologi.
- At downloade en elektronisk pdf-fil på skolen eller andre steder rummer ikke noget af det nye ”Ethos Stuff”. Det er blot elektronisk håndtering og derfor en gammel litteracy.
- Det samme gælder for at se digitale versioner af gamle TV-Shows på nettet
- I ”World of Warcraft” på nettet, ”forfattes” oplevelsen interaktivt. Det er dermed et udtryk for en NL og den er paradigmisk.
- Læsning og stavning er gamle litteracies og det hjælper ikke at håndtere dem på et digitalt medie.
- Må tilstå at jeg ikke anede hvad ”En Story Palace” var. Så vidt jeg kan forstå er det et redskab til oplæsere/undervisere som ”Illustrerer historierne”. I den forstand at oplæseren ”interagerer med historien” kan det muligvis betragtes som en NL (men det har oplæsere egentlig altid gjort, så hvor skulle det nye ”Ethos stuff” ligge). Tror jeg stemmer på gammel litteracy.
- Når man laver animationer ved at Sample elementer fra andre kilder er det helt klart et udtryk for NL. Det morsomme er at det samme kan siges om kollager af snart sagt enhver slags. Det nye ”Ethos Stuff” udgøres her af den værdiopfattelse der hører et ”cyperspatial-postindustrial” mindset til. Hvis det foregår via et digitalt medie er det en paradigmisk NL og hvis det foregår analogt er det en perifer NL.
- Blogging er interaktivt i den udstrækning der er givet flere forfattertilladelser eller åbnet for kommentarer. Paradigmisk NL.
- En Powerpoint præsentation er overheadprojector på nye flasker. Gammel litteracy (på den anden side kan den indeholde sampling)
- Rollespil rummer et element af interaktion. Perifer NL
- Scanning og netpublishing rummer ikke nyt ”Ethos Stuff”. Gammel litteracy.
- Photoshoppede billeder i en interaktiv aktivitet som debat har ikke nyt ”Ethos Stuff” med mindre aktiviteten at brænde ”in effegi”, har ventet meget længe på den rigtige teknologi. Denne praksis har, selvom den først er navngivet i mellemkrigsårene, rødder langt tilbage i middelalderen. Jeg tror nu alligevel at Lankshear og Knobel vil kalde photoshoppede billeder i en debat på nettet for en paradigmisk NL.
Befattet sig med af Stig Olesen
New Litteracies Disclosed (Uge 37 grp 2)
Ifølge en læsning af 1. Kapitel i Lankshear og knobel’s ”A New Litteracies Sampler”
(Titel: Sampling ”the New” in New Litteracies) fremgår det, at begrebet ”Littercy” er genstand for et paradigmeskift.
De Beskriver en ”Litteracy”, som en social og (i videst mulige forstand) sproglig færdighed/aktivitet (sat i en diskurs), der er båret af en teknologi (eksemplificeret ved brevskrivning, udarbejdning af fortegnelser, bekendtgørelse af annoncer o.a.)
Hvor Litteracy i traditionel forståelse er bundet i en fysisk og/eller analog kontekst (skrift på papir, tale på magnetbånd etc., der må overbringes og håndteres fysisk) med en deraf følgende klar kildereference, er ”New Litteracies” lagret digitalt og håndteret elektronisk, lejlighedsvist cooperativt frembragt (som det fx. er tilfældet med en Wikipediaartikel) og har derfor en mere diffus, organisk eller midlertidig reference.
New Litteracies opdeles desuden i kategorierne paradigmiske og perifere, hvor de første er et produkt af ny teknologi og et nyt adfærdsbærende opfattelse mht. reference og værdi (new ”Ethos Stuff”) og de næste blot er produkt af den nye adfærdsbærende opfattelse.
At en gammel litteracy kan tilpasses digital teknologi gør den ikke til en ”New litteracy”, men på den anden side er der, hævder forfatterne, træk ved fx. manga universet, der, selvom det er ældre end den teknologiske udvikling, gør dem til ”New litteracies”. Disse litteracies har så blot henlevet en stille tilværelse til den rette teknologi dukkede op.
En ”New litteracy” (email nævnes som et eksempel, selvom det vel ikke i sin enkleste form, jvf. ”mindset 1” er en NL) forældes ikke, fordi den får nogle år på bagen, da begrebet vitterligt er tænkt paradigmisk og altså er en historisk typebetegnelse, til der kommer et nyt paradigme (eller en ny isme) forbi. Bogen kan altså betragtes som et udslag af ”New Litteracism”.
”Ceterum censeo Carthaginem esse delendam”
Befattet sig med af Stig Olesen
søndag den 12. september 2010
To danske blogs
Jeg har valgt disse to danske biblioteks blogs: http://www.valbibblog.dk// (Vallensbæks biblioteks blog) og bibliotek7000.dk/bogbloggen/ (Bogbloggen, Fredericia bibliotek) som jeg nu vil vurdere i forhold til deres funktionalitet i forhold til hvad de skal bruges til.
Vallensbæks blog indeholder lidt for meget sammen presset tekst til at man gider læse det, så man mister hurtigt interessen, en blog af denne slags skal være kort og let, så de hurtigt fanger læseren og han/hun får sine informationer nemt. Men ellers er informationer nemme at finde hvis man har tiden til at lede efter dem, man skal læse tingene tæt på for at kunne finde informationerne, hvilket godt at betyde at man ikke har lyst til at lede og derfor opgiver bloggen.
Derimod er Fredericias blog nem at finde rundt i. Den er primært lavet til boganmeldelser og de er nemme at finde. Lige under dem, kan man finde information om ting der sker på biblioteket, så derfor er det min vurdering, at denne virker efter hensigten. Udover dette er alt andet lagt i kategorier, som er nemme at finde, da de er skrevet med store bogstaver og der er forskellige steder hvor man kan finde det samme, da mennesker leder på forskellige måder. Dette er godt og invitere flere mennesker til at bruge bloggen til at finde informationer på.
Vallensbæks blog indeholder lidt for meget sammen presset tekst til at man gider læse det, så man mister hurtigt interessen, en blog af denne slags skal være kort og let, så de hurtigt fanger læseren og han/hun får sine informationer nemt. Men ellers er informationer nemme at finde hvis man har tiden til at lede efter dem, man skal læse tingene tæt på for at kunne finde informationerne, hvilket godt at betyde at man ikke har lyst til at lede og derfor opgiver bloggen.
Derimod er Fredericias blog nem at finde rundt i. Den er primært lavet til boganmeldelser og de er nemme at finde. Lige under dem, kan man finde information om ting der sker på biblioteket, så derfor er det min vurdering, at denne virker efter hensigten. Udover dette er alt andet lagt i kategorier, som er nemme at finde, da de er skrevet med store bogstaver og der er forskellige steder hvor man kan finde det samme, da mennesker leder på forskellige måder. Dette er godt og invitere flere mennesker til at bruge bloggen til at finde informationer på.
onsdag den 8. september 2010
En blogs funktion i danske biblioteker
Farkas mener at blogs kan tilføje værdi til bibliotekernes hjemmesider, og de kan give biblioteket et menneskeligt ansigt, hvilket betyder at vi vil have nemmere ved at bede om hjælp til noget på biblioteket da vi ved hvem vi kan spørge og evt. ved lidt mere om personerne vi spørger end deres profession.
Bibliotekerne kan bruge blogs til at formidle den information de normalt kun har på plakater og brochurer der kun kan findes på selve biblioteket. Hvis de brugte blogs ville de kunne dele den før nævnte information med flere mennesker, da det ikke er alle der besøger biblioteket jævnligt. Så hvis fx en person der ikke besøger biblioteket så oftes yndlings forfatter kommer og holder foredrag, kan denne person finde ud af det via bloggen og ikke kun på biblioteket!
Hvis noget ved disse arrangementer ændre sig, vil man hurtigt kunne ændre disse informationer på en blog, og folk vil nemt kunne finde dem. Normalt ville man fortælle om disse ændringer på biblioteket eller via e-mail, men det kan være nemt at komme til at slette en mail fra biblioteket da disse ikke altid er lige vigtigt, og ikke alle læser mails fra biblioteket da nogle af dem er nyheds mails vil nogle mennesker automatisk slette disse e-mails. Farkas fortæller også at, før bloggen vil blive læst skal layoutet være lækkert at se på.
Bibliotekerne kan bruge blogs til at formidle den information de normalt kun har på plakater og brochurer der kun kan findes på selve biblioteket. Hvis de brugte blogs ville de kunne dele den før nævnte information med flere mennesker, da det ikke er alle der besøger biblioteket jævnligt. Så hvis fx en person der ikke besøger biblioteket så oftes yndlings forfatter kommer og holder foredrag, kan denne person finde ud af det via bloggen og ikke kun på biblioteket!
Hvis noget ved disse arrangementer ændre sig, vil man hurtigt kunne ændre disse informationer på en blog, og folk vil nemt kunne finde dem. Normalt ville man fortælle om disse ændringer på biblioteket eller via e-mail, men det kan være nemt at komme til at slette en mail fra biblioteket da disse ikke altid er lige vigtigt, og ikke alle læser mails fra biblioteket da nogle af dem er nyheds mails vil nogle mennesker automatisk slette disse e-mails. Farkas fortæller også at, før bloggen vil blive læst skal layoutet være lækkert at se på.
mandag den 6. september 2010
Abonner på:
Kommentarer (Atom)