Kritisk reflektion

Det har været spændende at deltage i denne læringsproces, som jeg vil kalde for ”learning by doing”, da vi har fået en teoretisk viden om webblogs i form af holdundervisning og forelæsninger. Selve den praktiske udførelse har været under udarbejdelsen af vores blog, blogindlæg og kommentarer.

Vi har prøvet at været meddeltagere i den sociale deltagelseskultur (Participatory culture: Jenkins 2007). Jenkins (2007) definition på en social deltagelseskultur:

”En social deltagelseskultur er en kultur med relativt lave barrierer for kunstnerisk udtryk og civil deltagelse, med stærk støtte til at skabe og dele ens produktion og med en form for uformelt mentorskab, hvorved det den mest erfarne deltager ved bliver formidlet videre til nybegynderne.”

I min studiegruppe fortalte de mere erfarne gruppemedlemmer nybegynderne om blogs og nogle af deres fundamentale funktioner, så jeg oplevede dermed Jenkins teori i praksis.

Den sociale deltagelseskultur forbinder man især med Web 2.0. Hvor Web 2.0 står for en mere social involvering og en tovejskommunikation for den enkelte bruger. Hvor Web 1.0 tog mere udgangspunkt i det individuelle udtryk og bestod hovedsagligt af en envejskommunikation. Web 2.0 bliver også yderligere teoretiseret i Maness (2006) artikel. Han benytter følgende nøgleord om Web 2.0: ”Web 2.0, Library 2.0, Blog, Wiki, Streaming media, Social network, Tagging, Rss, Mashup”. Jeg synes også, disse begreber er meget dækkende for Web 2.0 begrebet, da der er en stor brugerfokus i Web 2.0. Der er en stor anvendelse af de sociale teknologier som f.eks. Blog, Wiki, og sociale network, som feks. Facebook og Twitter, hvor der foregår en dynamisk dialog mellem brugerne.

Vi har skrevet, læst og været kreative i forbindelse med udfærdigelsen af bloggen. Bloggen er et relativ nyere vidensmedie, som også indgår i den fælles mediehistorie. (Refereret fra Bang og Dalsgaard, 2008, s. side 4) flg.:

”Bolter & Grusin (1999) kalder dette fænomen for remediering, og mener, at det er eksemplarisk for alle nye teknologier. De definer remediering således”:

”We call the representation of one medium in another remediation” (s. 45)

Siden hen har man oplevet mange vidensmedier, som er blevet remedieret til et nyere vidensmedie. F.eks. e-bogen er et godt eksempel på remediering, hvor den traditionelle papirbog er blevet elektronisk. Det medføre at e-bogen har mange flere funktioner, f.eks. kan man søge efter tekststykker i e-bogen, tilføje noter, bruge den integrerede ordbog eller leksikon. Webblogs er en form for videreudvikling af de vidensmediet avisartikler, Internettet er en remediering af tv, og Internettet er en remediering af telegrafen.

Vi har egentlig også været en slags græsrodsjournalist, da blogskrivning også kaldes for græsrodsjournalistik. Lankshear og Knobel (2007) kalder græsrodsjournalistik for en kollaborativ skrivning. Vi har skullet samarbejde for færdiggørelsen af denne blog, så vi har prøvet den kollaborativ skrivning. Vi har også været producenter og forbrugere samt distributører og forfattere.

Til sidst vil jeg afslutte med lidt kritisk refleksion over mine egne blogindlæg. Startende med indlægget om ”Hvad skal vi forstå ved e-bøger? Der er formentlig en større del af indlægget, som kun er på redegørende niveau, da jeg skal forklare og omformulere, hvad der står i en anden artikel. Jeg synes nu, det er en spændende artikel med nogle epokegørende tiltag indenfor uddannelsesverden. Den giver oven i købet eksempler på nogle af fremtidens måske kommende arbejdsfunktioner for en bibliotekar. Måske får bibliotekarer flere nye titler i fremtiden?

Det andet indlæg ”Hvordan bliver e-bøger formidlet på bibliotekerne? Tja, jeg har skrevet begrundelse for mit valg af Odense bibliotek. Jeg synes også, et Medielab er en genial ide, som andre biblioteker kunne blive inspireret af. Måske er der allerede mange Medielabs rundt i det ganske danske land? Jeg har ikke så meget at sige om mine kommentarer umiddelbart. Måske blev min kritisk refleksion ikke så personlig, men jeg fik nævnt nogle af de vigtige forskere og deres teorier.

Bang, J. og Dalsgaard, C. (2008): Digital forskningsformidling. Kommunikative potentialer ved at anvende Web 2.0 til Videnskonstruktion. Læring & medier (LOM), nr. 1. Lokaliseret på www 18-06-2010 http://www.forskningsnettet.dk/sites/default/files/file/LOM/digital_forskningsformidling.pdf

Bolter, J. David & Grusin, R (1999). Remediation: Understanding New Media. The MIT Press.

Colin Lankshear & Michelle Knobel (2007): Sampling ’the New’ in New Literacies. I A New Literacies Sampler. Peter Lang, s. 1-24

Jenkins m.fl. (2007): Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century. The MacArthur Foundations ”whitepaper”.

Maness, Jack M. (2006): “Library 2.0 Theory: Web 2.0 and Its Implications for Libraries.” I: Webology, Volume 3, Number 2, June 2006. URL: http://www.webology.ir/2006/v3n2/a25.html

Hvordan bliver e-bøgerne formidlet på bibliotekerne?

Jeg synes, det kunne være spændende at undersøge Odense Centralbiblioteks formidling af e-bøger, da nogle af mine medstuderende har undersøgt andre af de danske biblioteker og deres formidling af e-bøger.

På Odense Centralbiblioteks hjemmeside har de et link til deres Medielab i bunden af hjemmesiden. Deres Medielab er et område med forskellige digitale produkter, som brugerne kan få lov til at teste, såsom e-bogslæsere, netmusik, 2 D koder, filmstriben og netlydbøger. Der er også arrangeret tre små introduktionskurser i vinterhalvåret for særligt interesseret i e-bogslæsere. Biblioteket har også indkøbt forskellige typer af e-bogslæser, som brugerne kan afprøve i deres Medielab. Ydermere har de udfærdiget test eller anbefalinger på de forskellige nyindkøbte e-bogslæsere og lagt dem ud på deres hjemmeside til gavn for brugerne.

I forhold til e-bøger er der også link til på biblioteket egen hjemmeside til informationer om e-bøger. Hvis brugerne er interesseret i download af e-bøger, så henviser de til bibliotekets to databaser (e-bib.dk og eBogsbibliotek.dk).

Konklusion: Jeg synes, deres tiltag med et Medielab er en rigtigt god ide, da det giver brugerne mulighed for at afprøve nogle af de nye digitale medier. Der er også et social aspekt ved dette, fordi det giver brugerne fra forskellige sociale klasser adgang til den nye teknologi. Den viden er vigtig i vores informationssamfund for samfundsborgerne fra alle sociale lag.

Bibliotekets hjemmeside er nem og overskuelig, den giver forskellige brugbare informationer om e-bøger og e-bogslæsere. E-bøgerne kan blive download fra biblioteks to databaser, e-bib.dk og e-bogsbibliotek. dk. På ebogsbibliotek.dk database har de kun 1000 e-bøger. Det er et forholdsvis lille antal e-bøger. Den anden database har 1086 poster, så det er heller ikke et overvældende antal e-bøger. Disse databaser bruges også af de andre danske biblioteker.

Fan fiction som ny literacy

Den oprindelige definition på, ifølge ordbogen, på en literacy er "evnen til at skrive og læse" eller blot "læse-og skrivefærdigheder". Denne definition lægger op til, at begrebet er en betegnelse for et enkelt individs evner.

Denne opfattelse er Knobel og Lankshear kun til dels enig i. Ifølge dem, skal begrebet først og fremmest opfattes i flertal, og for dem er "literacies" et langt mere socialt begreb. I forhold til fan fiction kan det udledes fra deres holdninger, at kulturen er en slags afart af den oprindelige forståelse af en literacy. Nok kan man skrive og læse, men det gøres på baggrund af en i forvejen eksisterende tekst - man skaber noget ud fra noget andet, og dette kan kun gøres i fællesskaber. Fællesskaberne er således bestående af forfatteren på den ene side, der skriver den oprindelige tekst, og dermed lægger op til den deltagelseskultur, som fan fiction er. På den anden side er der deltagerne, der bruger deres færdigheder til at skabe noget nyt ud fra noget andet. Altså er der et fællasskab forfatter og deltagere imellem, forstået på den måde, at forfatteren er den ene del af fællesskabet, som resten af fællesskabet så tager udgangspunkt i.

Hermed har vi en ny literacy som, i stedet for at være et kedeligt begreb, er et socialt fællesskab, der med den deltagelseskultur det er en del af, giver alle mulighed for at udfolde sig kunsterisk ved brug af deres evner, og være en del af et fællesskab hvor alle grundlæggende set har de samme interesser.

// Tenna

Fænomenet ”fan fiction” med inspiration fra Henry Jenkins

Fan fiction er en slags græsrodsbevægelse hvor "uautoriserede" kan tilføje deres egne ideer til en eksisterende tekst, eksempelvis en roman. Fan fiction gør det muligt for os at engagere os fuldt ud i fantasiens verden. Vi har nu mulighed for ikke længere blot at være passive fans, men derimod aktive fans der kan deltage engageret i forfatterens arbejde. Vi kan udbygge vores egen fantasi som unægtelig vil sættes i gang, når vi læser en god bog. De tanker forfatterens ord starter hos os, har vi mulighed for at få ned på skrift som et bidrag til en anden og måske anderledes synsvinkel på den pågældende tekst.

Selvom Jenkins er ganske begejstret for denne deltagelseskultur, er der en bagside af medaljen. I den vestlige verden lever vi næsten alle i samfund hvor landegrænserne lige så stille udviskes. Vi ved alle - eller vi har i hvert fald mulighed for at finde ud af - hvad der sker i andre lande og kulturerne landene imellem begynder efterhånden at blande sig med hinanden. Det medfører en tid med konstante forandringer og dette kan skabe en vis utryghed.

Vores reaktion på forandringerne kan heller ikke rigtig skemalægges (endnu), da det er et samfund vi, så at sige, selv har opfundet, og vi skal først til at lære hvordan det egentlig fungerer. Derfor er der, i forbindelse med fan fiction, heller ingen der har svaret på hvor meget eller hvor lidt kontrol der skal være over fans' brug af forfatternes/forlagenes og filmselskabernes produkter.

// Tenna

Spørgsmål 1 til uge 39: Hvad skal vi forstå ved e-bøger?

E-bøger er en slags elektroniske bøger. E-bøger fås i mange formater med forskellige funktioner tilknyttet. E-bogen kan bestå af en helt almindelig tekstfil, som feks. kan indeholde en traditionel bogs indhold. Der findes ligeledes mere avancerede formater, som bliver understøttet med lyd og video. E-bogen kan bla. aflæses på en e-bogslæser, Ipad, mobil eller en almindelig computer. Den mest gængse e-bogslæser er på størrelse med en A5 side, og den består af en skærm og vejer ca. 300 g. Den kan fremvise billeder og tekst i sorte og hvide nuancer. De mindste e-bøger kan indeholde ca. 300 bøger. Der er dog mulighed for udvidelse af disse e-bøgers kapacitet med et lagerkort.

I USA er e-bogen mere populær end i Danmark, måske fordi de har et større udvalg af forskellige e-bøger og e-bogslæsere. Udvalget af de dansksprogede e-bøger i Danmark er desværre noget begrænset endnu. Det hænger antageligt sammen med, det ikke er økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt. Udvalget af e-bøger bliver forhåbentlig større og mere varieret i fremtiden i Danmark. Ligeledes vil efterspørgsel formodentlig blive større. Dette vil være medvirkende faktorer til en styrkelse af e-bogens position i Danmark.

I staten Massachusetts i USA på Cushing Academy er en traditionel privat high school. Der er de i gang med et epokegørende fremtidsorienteret projekt i deres bibliotek. I biblioteket har de udskiftet hovedparten af bøgerne med computere, e-bøger og e-bogslæsere. Deres bibliotek har fået et meget forandret udseende, og det ligner ikke et traditionel bibliotek længere. Indretningen består nu af en cafe, lænestole og tre store fladskærme med forskellige nyhedskanaler kørende. Der står også flere fastnetcomputere med fladskærme, disse computere giver adgang til flere forskellige databaser, og de afløser således de traditionelle opslagsværker på bogform.

Tom Corbett, som er chefbibliotekar på det pågældende bibliotek, udtaler:” De flest opgaver på gymnasieniveau løses bedst ved hjælp af databaser, ikke ved hjælp af bøger”. Han udtaler også: ”Det bliver i fremtiden bibliotekarens opgave at vedligeholde dem og supplere dem med gode websites, så eleverne altid vil have en samling af relevant og seriøst indhold at bruge til deres opgaver i stedet for selv at søge information på tilfældige websider”. Denne nyskabelse på det konkrete high Schools bibliotek betyder, at de studerende nu har adgang til fem millioner bøger i stedet for 20.000 bøger, som der var på biblioteket førhen.

Det har faktisk været nødvendigt med ansættelse af flere bibliotekarer, da deres arbejdsopgaver har ændret sig væsentlig, og antallet af arbejdsopgaver er vokset. Bibliotekarerne sidder ikke længere kun på biblioteket, de arbejder nu fysisk på hele skolen. I klasselokalerne skal de bla. undervise de studerende i søgning på Internettet og i databaser, og så skal de lære at selektere mellem de mange informationer og foretage kildevurderinger. Bibliotekarerne kan også tage bøgerne ind i klasselokalerne via de elektroniske tavler. Tom Corbett siger yderligere ” Vi skal stadigvæk give hjælp og støtte i den enorme mængde af digitalt indhold – en uddannet bibliotekar vil være endnu mere nødvendig i fremtiden for at håndtere adgang til den bedste information i den akademiske verden”.

Dette var en lille rapport fra USA…………Er det tænkelig med et lignede scenarie på et dansk gymnasium eller universitet ? Jeg vil gerne høre nogle kommentarer fra mine kære medstuderende ……………..

Kilde:

Litteratursiden/april2010/side 18 – 35. Tema ”Når bøgerne bliver elektroniske”.

Library 2.0

Online aktiviteter vokser og brugerne har endnu flere muligheder for informationssøgning og det betyder bibliotekerne nu er i konkurrence med andre kulturinstitutioner og tilbud. De har ikke samme tiltrækningskræft længere, som førhen da information var på få hænder. Hvad gør man så? Jo, man lader bibliotekerne komme til brugerne gennem internettet og forsøge at bringe det gamle medie ind i det nye. Library 2.0 er altså en sammensmeltning af det traditionelle biblioteks service og web 2.0.

En konkret definition eksistere ikke endnu, men rigtig mange folk i faget har givet deres bud. Fx i Jack M. Maness artikel; `Library 2.0 Theory: Web 2.0 and its Implications for Libraries (06)´ fremstilles fire centrale elementer som menes at kunne dække begrebet:

- Brugercenteret
- Multi-medie oplevelser
- Sociale berigelser
- Samfunds innovativt

Et andet alternativ er Holmberg, Huvila, Kronqvist-Berg og Widén-Wulffs artikel; `What is library 2.0 (08)´ Via en undersøgelse at the department of Information Studies ved Åbo Akademi deltog 29 bibliotekarer, fra bade akademisk og offentlige biblioteker, som blev spurgte om hvad de mente Library 2.0 var. Deltagere svarede frit på spørgsmålet som de fik fem minutter til hvor de ikke måtte diskutere eller have kontakt med andre. Deres svar blev indekseret og deres nøgleord analyseret. De 7 mest brugte var:

- Gensidig påvirkning – den vigtigste (flere om en ting)
- Brugere
- Deltagelse
- Biblioteker og biblioteks services
- Web og web 2.0
- Sociale aspekter
- Teknologi og værktøjer

Der er i høj grad ting som går igen fra disse to artikler som fx den sociale tilgang, deltagelse, multi-medie og brugerne i centrum. Ydermere igennem de forskellige folk i faget jeg er stødt på i artiklerne er deres bud, selvom de beskæftiger sig med forskellige udgangspunkter, at Library 2.0s centrale elementer handler om at finde og dele informationer, social aktivitet og skabe relationer mellem mennesker på nettet ved brug af forskellige kommunikationsværktøjer som fx forums, chats og blogs.

Brugerne deltager selv aktivt i at skabe og uddele informationer. Der er adgang til forskellige medieformer som fx video og musik. Det er bruger-tilgængeligt med IM, MSN, Facebook, Wikis og den vigtigste af dem alle; fællesskabs service. Det er det 21 århundredes bibliotek. Rig på kontekst, fylde, sociale oplevelser og aktivitet, men det er dog vigtigt at bide mærke i at det hele tiden er under udvikling og det derfor er det svært at sætte de rigtige ord og elementer på begrebet. De fungere nu, men det er ikke til at sige om de bliver ved med det.

- Hintze

Hvad er det egentlig ved internettet som fanger de unge?

Man kan sagtens tro det er narcissisme, popularitetskonkurrencer og mini berømmelse der gør at mange unge i dag er på nettet. Men, vi får faktisk også opfyldt nogle grundlæggende sociale behov igennem denne kommunikationsmåde. I hvert fald hvis man spørg Malene Charlottes Larsen. Hendes artikel; `Sociale netværkssider og digital ungdom – Når unge praktiserer venskaber på nettet (09)´ studere unges brug af online kommunikation med vægt på Arto. Ud fra artiklen er det ikke de eksploderende mængder af sex på nettet der trækker, men vedligeholdelse af venskaber.

Det at dyrke bekendtskaber på nettet betyder meget i dag. Det bruges til at hænge ud, få nye venner, styrke forbindelser, deltage socialt og være opdateret på nyheder. Det er ikke nødvendigvis indholdet der betyder noget, men bare det at kommunikere. Dette kalder George Simmel for Sociability; legende selskabelighed. Det at snakke samme online har lige så høj kurs som at være social udenfor computeren. Online/offline smelter sammen og er man ikke online, går man altså glip af den sociale fællesskabsfest.
Ved hjælp af statusopdateringer, massekommunikation og mikroblogging som findes fx på Facebook og Twitter, kan de nu være endnu mere opdateret og tættere på hinanden end nogensinde før. Pointen med at gå væk fra computeren var førhen at man ikke ville være tilgængelig, men nu er det at være offline også en del af at være online. De skriver tit hvor de er/på vej hen inden de går offline.

Online venskaber kan let ses som overfladiske og et led i at få så mange venner så muligt, men Larsen mener ikke, at unges venskaber generelt skal ses på den måde. Deres sociale tilknytning har utvivlsomt udvidet sig, men hun mener de sagtens kan se forskel på deres tætte venner udenfor cyberspace og dem som de engang imellem prikker til online.
Chayko (amerikanske lektor i sociologi) mener det er vigtigt at have begge slags relationer, både online/offline og den ene er ikke nødvendigvis mere værdifuld end den anden. Det er helt klart noget mange unge vil være enige i... og det er jeg også! Det skal der selvfølgelig også være plads til. :)

- Hintze