Fan fiction er en slags græsrodsbevægelse hvor "uautoriserede" kan tilføje deres egne ideer til en eksisterende tekst, eksempelvis en roman. Fan fiction gør det muligt for os at engagere os fuldt ud i fantasiens verden. Vi har nu mulighed for ikke længere blot at være passive fans, men derimod aktive fans der kan deltage engageret i forfatterens arbejde. Vi kan udbygge vores egen fantasi som unægtelig vil sættes i gang, når vi læser en god bog. De tanker forfatterens ord starter hos os, har vi mulighed for at få ned på skrift som et bidrag til en anden og måske anderledes synsvinkel på den pågældende tekst.
Selvom Jenkins er ganske begejstret for denne deltagelseskultur, er der en bagside af medaljen. I den vestlige verden lever vi næsten alle i samfund hvor landegrænserne lige så stille udviskes. Vi ved alle - eller vi har i hvert fald mulighed for at finde ud af - hvad der sker i andre lande og kulturerne landene imellem begynder efterhånden at blande sig med hinanden. Det medfører en tid med konstante forandringer og dette kan skabe en vis utryghed.
Vores reaktion på forandringerne kan heller ikke rigtig skemalægges (endnu), da det er et samfund vi, så at sige, selv har opfundet, og vi skal først til at lære hvordan det egentlig fungerer. Derfor er der, i forbindelse med fan fiction, heller ingen der har svaret på hvor meget eller hvor lidt kontrol der skal være over fans' brug af forfatternes/forlagenes og filmselskabernes produkter.
// Tenna
Fint indlæg.
SvarSletDu for beskrevet hvad fan fiction er, det at skrive sin egen tekst ud fra tanker og ideer man har fået ved at læse en andens tekst. Dermed genbruger et beskrevet univers eller karakterer fra et allerede eksisterende produkt. I dit indlæg kommer du også ind på at der ikke er fastlagt klare retningslinjer for hvor meget kontrol der skal være over for fans der bruger forfatternes/forlagenes produkter. Du får også lagt op til debat omkring landegrænserne stille udviskedes.
Jeg synes det er helt i orden at skrive fan fiction, og hvis et forlag vælger at have visse retningslinjer for hvad man må bruge fra deres produkt tror jeg også en "rigtig fan" vil vælge at følge dem. I yderste tilfælde, hvor fan fiction direkte skader en forfatters kreativitet og produktivitet, kan man stadig skrive fan fiction det skal bare ikke være offentligt tilgængeligt. Så må man få ens familie til at læse sin fan fiction igennem og give kritik, hvis man ønsker det. Med hensyn til landegrænserne udviskedes tror jeg ikke det fan fiction som er altafgørende, nærmere fælles mønt eller det at flere begynder at tale samme sprog.
Jeg synes den første del af din blog er udemærket, du rammer godt på hvad fanfiction er, og hvad fænomenet gør for os. Jeg synes dog at din sætning 'De tanker forfatterens ord starter hos os, har vi mulighed for at få ned på skrift som et bidrag til en anden og måske anderledes synsvinkel på den pågældende tekst' minder mig mere om de essays om forskellig litteratur man kan finde på nettet. Essays der diskuterer hændelser og figurer i bøger er ikke lige så udbredt som fanfiction, men ikke desto mindre findes de. Fanfiction er, for mig i hvertfald, en måde at fortsætte en fantastisk bog på. Historien behøver så at sige aldrig at slutte, og man kan dreje handling til sin egen fordel. Nogle fortrækker også helt at fjerne plottet og kun bruge figurerne.
SvarSletJeg er desværre helt uforstående overfor resten af dit indlæg. Jeg forstår ikke helt hvordan det at landegrænserne udviskes har med fanfiction at gøre. Jeg skriver selv fanfiction på engelsk, og selvom det har fået mig til at udforske det engelske sprog og den engelske kultur mere, så ser jeg på ingen måde min nationalitet som værende i fare.
Fanfiction ER udbredt, men jeg tror stadig at Copyright-kampen raser hos film og musik industrien. Og der bliver den sandsynligvis lang tid endnu.