torsdag den 14. oktober 2010

Hvordan bliver e-bøgerne formidlet på bibliotekerne?

Jeg synes, det kunne være spændende at undersøge Odense Centralbiblioteks formidling af e-bøger, da nogle af mine medstuderende har undersøgt andre af de danske biblioteker og deres formidling af e-bøger.

På Odense Centralbiblioteks hjemmeside har de et link til deres Medielab i bunden af hjemmesiden. Deres Medielab er et område med forskellige digitale produkter, som brugerne kan få lov til at teste, såsom e-bogslæsere, netmusik, 2 D koder, filmstriben og netlydbøger. Der er også arrangeret tre små introduktionskurser i vinterhalvåret for særligt interesseret i e-bogslæsere. Biblioteket har også indkøbt forskellige typer af e-bogslæser, som brugerne kan afprøve i deres Medielab. Ydermere har de udfærdiget test eller anbefalinger på de forskellige nyindkøbte e-bogslæsere og lagt dem ud på deres hjemmeside til gavn for brugerne.

I forhold til e-bøger er der også link til på biblioteket egen hjemmeside til informationer om e-bøger. Hvis brugerne er interesseret i download af e-bøger, så henviser de til bibliotekets to databaser (e-bib.dk og eBogsbibliotek.dk).

Konklusion: Jeg synes, deres tiltag med et Medielab er en rigtigt god ide, da det giver brugerne mulighed for at afprøve nogle af de nye digitale medier. Der er også et social aspekt ved dette, fordi det giver brugerne fra forskellige sociale klasser adgang til den nye teknologi. Den viden er vigtig i vores informationssamfund for samfundsborgerne fra alle sociale lag.

Bibliotekets hjemmeside er nem og overskuelig, den giver forskellige brugbare informationer om e-bøger og e-bogslæsere. E-bøgerne kan blive download fra biblioteks to databaser, e-bib.dk og e-bogsbibliotek. dk. På ebogsbibliotek.dk database har de kun 1000 e-bøger. Det er et forholdsvis lille antal e-bøger. Den anden database har 1086 poster, så det er heller ikke et overvældende antal e-bøger. Disse databaser bruges også af de andre danske biblioteker.

1 kommentar:

  1. Jeg synes du kommer godt omkring Odense Centralbiblioteks tilgang til e-bøger og jeg er helt enig i at deres Medielab er en genial ide og jeg fornemmer at de måske har ladet sig inspirere af google og deres strategi med at ligge beta ting ud til folket så alle kan komme til at prøve de ting som de går og roder lidt med og som du selv siger så giver det alle på tværs af social grupperinger adgang til den nye teknologi.

    SvarSlet