Ifølge en læsning af 1. Kapitel i Lankshear og knobel’s ”A New Litteracies Sampler”
(Titel: Sampling ”the New” in New Litteracies) fremgår det, at begrebet ”Littercy” er genstand for et paradigmeskift.
De Beskriver en ”Litteracy”, som en social og (i videst mulige forstand) sproglig færdighed/aktivitet (sat i en diskurs), der er båret af en teknologi (eksemplificeret ved brevskrivning, udarbejdning af fortegnelser, bekendtgørelse af annoncer o.a.)
Hvor Litteracy i traditionel forståelse er bundet i en fysisk og/eller analog kontekst (skrift på papir, tale på magnetbånd etc., der må overbringes og håndteres fysisk) med en deraf følgende klar kildereference, er ”New Litteracies” lagret digitalt og håndteret elektronisk, lejlighedsvist cooperativt frembragt (som det fx. er tilfældet med en Wikipediaartikel) og har derfor en mere diffus, organisk eller midlertidig reference.
New Litteracies opdeles desuden i kategorierne paradigmiske og perifere, hvor de første er et produkt af ny teknologi og et nyt adfærdsbærende opfattelse mht. reference og værdi (new ”Ethos Stuff”) og de næste blot er produkt af den nye adfærdsbærende opfattelse.
At en gammel litteracy kan tilpasses digital teknologi gør den ikke til en ”New litteracy”, men på den anden side er der, hævder forfatterne, træk ved fx. manga universet, der, selvom det er ældre end den teknologiske udvikling, gør dem til ”New litteracies”. Disse litteracies har så blot henlevet en stille tilværelse til den rette teknologi dukkede op.
En ”New litteracy” (email nævnes som et eksempel, selvom det vel ikke i sin enkleste form, jvf. ”mindset 1” er en NL) forældes ikke, fordi den får nogle år på bagen, da begrebet vitterligt er tænkt paradigmisk og altså er en historisk typebetegnelse, til der kommer et nyt paradigme (eller en ny isme) forbi. Bogen kan altså betragtes som et udslag af ”New Litteracism”.
”Ceterum censeo Carthaginem esse delendam”
Befattet sig med af Stig Olesen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar