Den oprindelige definition på, ifølge ordbogen, på en literacy er "evnen til at skrive og læse" eller blot "læse-og skrivefærdigheder". Denne definition lægger op til, at begrebet er en betegnelse for et enkelt individs evner.
Denne opfattelse er Knobel og Lankshear kun til dels enig i. Ifølge dem, skal begrebet først og fremmest opfattes i flertal, og for dem er "literacies" et langt mere socialt begreb. I forhold til fan fiction kan det udledes fra deres holdninger, at kulturen er en slags afart af den oprindelige forståelse af en literacy. Nok kan man skrive og læse, men det gøres på baggrund af en i forvejen eksisterende tekst - man skaber noget ud fra noget andet, og dette kan kun gøres i fællesskaber. Fællesskaberne er således bestående af forfatteren på den ene side, der skriver den oprindelige tekst, og dermed lægger op til den deltagelseskultur, som fan fiction er. På den anden side er der deltagerne, der bruger deres færdigheder til at skabe noget nyt ud fra noget andet. Altså er der et fællasskab forfatter og deltagere imellem, forstået på den måde, at forfatteren er den ene del af fællesskabet, som resten af fællesskabet så tager udgangspunkt i.
Hermed har vi en ny literacy som, i stedet for at være et kedeligt begreb, er et socialt fællesskab, der med den deltagelseskultur det er en del af, giver alle mulighed for at udfolde sig kunsterisk ved brug af deres evner, og være en del af et fællesskab hvor alle grundlæggende set har de samme interesser.
// Tenna
Generelt en god beskrivelse af literacies.
SvarSletJeg kunne godt have brugt, at du nævner nogle træk ved fanfiction der gør den til, ikke bare en literacy, men en ”ny literacy” som Knobel & Lankshear beskriver. Det centrale inden for begrebet ”ny literacy” er deltagelse, samarbejde og større åbenhed. Fanfiction indeholder alle disse elementer. Fanfiction er nærmest indbegrebet af deltagelse i medierne. Forfatterne af fanfiction læser ikke bare bogen/ser bare filmen inden for deres interesse, de fortolker og bruger også historien som grundlag for egen fiktion. De deler den oftest med andre og giver hinanden kritik – altså er samarbejde også en del af fanfiction. Alle har en mulighed for at deltage og fiktionen er altså ikke ekspertdomineret som man så før. Jeg vil sige at fanfiction er en perifert ny literacy da det ikke er afhængig af nogen form for ny teknologi (”New technical stuff”), selvom teknologi som chat og forums er med til at udbrede fænomenet.
Jeg er meget enig i dit indlæg. Den eneste kritik jeg måske har er at det lidt virker som om du gentager at literacy er et fællesskab med forfattere på den ene side og deltagere på den anden. Det er såmænd rigtig nok, men man kan jo diskutere om forfatterne er enige i denne nye literacy?
SvarSletJeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om hvad du siger om at forfatteren med sin oprindelige tekst lægger op til en deltagelseskultur. Vi har jo set, bl.a. med Potter Wars hvordan nogle ophav stritter imod litteratur som deltagelseskultur. Det er desuden heller ikke alle bøger der avler fanfiction, og den fanfiction der kommer har i høj grad varierende succes. Bøger som Harry Potter og Twilight har måske lige præcis haft så stor succes i fanfictionverdenen af to grunde: 1: Bøgerne rammer især fanfiction-forfatter og -læseres målgruppe, og 2: at handlingerne foregår over længere tid, og over flere bøger giver læseren mulighed for at fantasere sig frem til konklusioner mellem bøgerne.
Man kan derfor måske snarere sige at forfattere som J.K. Rowling og Stephenie Meyer lægger op til deltagelseskultur. - Hvad enten de vil det eller ej!